Dæmonfyrstens forbandelse

Oversat fra The Port of Peril, 2017
Af Ian Livingstone
Omslag og indre illustrationer af Bent Holm
Se flere illustrationer nederst.
Oversat af Thorbjørn Bomholt
1. udgave udkom på Faraos Forlag 2020 (bog nr.2)
Første udgivelse: Scholastic 2017
Af Steffen Lynge Petersen
For at undgå eventuelle misforståelser, så kommer der lige indledningsvis en rettelse. I arbejdet med de nye udgivelser af Sværd og Trolddom bøgerne er det løbende blevet opdaget, at der har været nogle fejltolkninger af kortene og dermed sted og bynavne i de tidligere oversættelser. Det er der senere i serien blevet rodet bod på og der er lavet nye mere korrekte geografiske kort og oversættelser. Dette arbejde er lavet fra ca bog 10 ”kolossernes skygge”, men det gør, at nogle byer/steder i bog 10 og frem simpelthen har skiftet navn fra de tidligere udgivelser fra Borgen og Faraos Forlag.
Eventyrets geografi
En af disse ændringer findes her. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvorfor ændringen blev lavet (hvis man er ekstremt meget nysgerrig så kontakt os), men byen, der i bogen hedder Sækkeby er den samme by som på engelsk hedder ”Chalice” og som har fået det nye navn ”Kalke”.
Med udgangspunkt i Kalke fører eventyret spilleren vidt omkring til blandt andet Månestens bakkerne, Sorteskov og Sortsand Havn.
Sorteskov og Sortsand Havn bliver beskrevet andetsteds på siden (Den Forbandede Skov & Tyvenes by), så dem springer jeg over i denne opgang.
Månestens bakkerne er et ufremkommeligt bakkerigt område, hvor mange farlige væsener har til huse (selv enkelte røde drager siges det). Bjergtrolde og et par Ork-stammer har huler og små bosættelser rundt omkring, hvilket gør det særdeles farligt område at færdes i. At nogle alligevel gør det, skyldes at nogle af de mest sjældne planter og ingredienser til formularer findes her og dette tiltrækker både herbalister og magikere på samletur. Derudover er det ikke ret sjældent, at modige eventyrere besøger området for at søge efter skatte i hulesystemerne. Der findes enkelte større tinder i Månestens bakkerne, hvor Kranieklippen er det mest kendte.
Spoilerfrit resumé
Det kan af og til være temmelig spøjst med bogserier gennem årtier, hvor der kommer oprindelige udgivelser, genudgivelser og helt nye bøger. Hvis der er sammenhæng mellem bøgerne, kan der komme skred i tidslinierne. Det korte af det lange: Demonfyrstens Forbandelse er en helt ny udgivelse fra 2018 (i England) og var den anden bog i rækken fra Faraos Forlag. Den er en slags efterfølger til ”Tyvenes By” originalt fra 1983, men den fjerde bog i rækken fra Faraos Forlag. Derfor bør man faktisk (og får mest ud af det, hvis man spiller Tyvenes By for Dæmonfyrstens Forbandelse).
Sagen er nemlig den, at du som omstrejfende – og ret fattig – eventyrer er ankommet til Sækkeby efter at have ledt i vildskab på Hedningesletten efter en skat, der efter sigende skulle være blevet begravet af en nu formodet afdød barbar Throm (Ja, Hvis du ikke er stødt på ham før, så måske senere..). Resultatet var at du nu er uden penge eller mad og må leve på gaden, men du støder på et skattekort smidt af et par fyldebøtter, der mente, de var blevet bundet en historie på ærmet. Den luksus har du ikke rigtig, så du vælger at tro på skattekortet er ægte og går på jagt efter skatten i hulen i Kranieklippen i Månestens bakkerne.
Det viser sig, at dette skal vise sig at være springbrættet til en længere rejse, hvor et måske-skattekort fører til en måske-skat i en dog helt reel farlig hule blegner i forhold til, hvad du efterfølgende bliver kastet ud i og du har ikke rigtig noget valg. Det er pludselig meget vigtigere ting end dig og guldstykker, der er på spil.
Steffens kommentarer
Bogen har et ret interessant flow – der også er kendt fra mange actionfilm. Det er et eventyr, der starter temmelig ubetydeligt, men hvor man via tilfældigheder hvirvles længere og længere ind i et meget større (og farligere) plot, hvor der kun er én vej og det er fremad. Det lykkedes udmærket og man får lyst til at fortsætte længere ind i historien.
Bogen får dog også noget kritik med på vejen. Der er mange år i mellem at, der kommer nyt fra Livingstone og derfor er de altis set frem imod med stor forventning. En del fans af serien beskriver bogen som værende ny vin på gamle flasker. Det er den samme kendte formular. Det deler lidt vandene, da der er mange, som synes, at Livingstone har sprunget over hvor gærdet er lavest. At det er for letkøbt og gammeldags. Især i en tid, hvor mage af de andre forfattere udforsker mekanismerne og tilføjer og udvider rammerne for bøgerne.
Man skal dog huske, at denne bog er skrevet af Livingstone i en alder af næsten 70, og at han aldrig har strejfet fra den kendte vej, så hvorfor skulle han dog begynde nu? Der er også mange, der elsker trygheden i Livingstones måde og konstruere eventyr og omfavner nostalgien. Jeg hører nok til i den sidste kategori, men jeg kan sagtens se, hvor kritikken kommer fra.
Dertil skal det siges, at Livingstone måske er blevet en smule blødere om hjertet med alderen. Dæmonfyrstens Forbandelse er mere tilgivende end hans tidligere bøger. Der er stadig en række genstande og underlige artefakter, der skal indsamles og bruges – i den rigtige rækkefølge. Men hvor der i de fleste af hans tidligere bøger er nærmest urimelige vilkår i form af sindssyge svære kampe (og mange af dem), overflod af HELD-tests, hårde straffe for fejltrin og meget lidt mulighed for at vinde tabt kraft tilbage, så er de senere bøger meget mere balanceret på de punkter, hvilket passer fint med historien og får den til at flyde bedre.
Det er en bog, der har gode og dårlige sider og ender med at blive en over gennemsnittet oplevelse. Nogle mener, den er lidt for målrettet et yngre publikum, men måske er det fordi, de selv bare er blevet ældre end da de først læste Livingstones første bøger. Jeg mener den bidrager fint til Livingstones verdensopbygning med masser af henvisninger til andre eventyr og karakterer.
Fun facts
Det er meget tydeligt, at der er gjort et stort arbejde for at få denne bog til at ”leve” sammen med de andre bøger i Livingstones univers. Der kommer ingen spoilere, men der er temmelig mange krydshenvisninger og ”Easter-egg”-agtige afsnit og overraskelser listet ind mellem linierne. Og det er en fornøjelse af finde dem alle sammen. Faktisk kan man prøve at sætte sig ned og lave en tidslinie og placere Livingstones øvrige bøger. Det fik jeg i hvert fald brugt ALT for meget tid på.
Forsider
Der findes en del forskellige forsider til The Port of Peril. Forlaget Scholastic fik lavet 3 forskeldige, i Danmark har Bent Holm lavet den danske udgave

Illustreret af Robert M. Ball

Collector’s Edition er lavet af Iain McCaig.

Scholastic runde version.

I Brasilien lavede man også sin egen version, af Róger Goulart.