DE DØDES NAT
Omslag og grafisk bearbejdning af Martin Zauner
Første bind i serien Tværveje på forlaget Dreamlitt
Udgivet 2016
Beskrevet af Anders Have
- Historien foregår i en by, som man har et bestemt antal timer til at komme ud af.
- På Forsiden: En kvindelig zombie, hvis indvolde vælter ud i fuldt flor.
- Der er tre løsninger på historien, alt efter valg, rum og personer man støder på.
De Dødes Nat foregår i en mellemstor dansk by med hospital, havn, bibliotek og gymnasie. Charlie har fortalt, at han hentede inspiration til mange af bygningerne fra Rønne på Bornholm. Indretningen af biblioteket er fra Rønne Centralbibliotek.
Handlingen starter i et mareridt, hvor man bliver overfaldet af zombier. Da man vågner, viser det sig dog at menneskeheden virkelig er blevet angrebet af en zombieepidemi. Planen er derfor at slippe ud af byen, hvor der er blevet lavet en karantæneafspærring og en Ingenmandszone.
Temaet minder om zombiefilm, som for eksempel World War Z eller spillet The Last of Us. Charlie Schneider har udtalt: ”Bogen skulle være en hyldest til den zombie-popkultur jeg elsker, Night of the Living Dead, The Walking Dead, Kadavermarch af Dennis Jürgensen, Resident Evil, osv.”
Temaet er oplagt som spilbog (Ian Livingstone har blandt andet skrevet ”Blood of the Zombies” i Fighting Fantasy serien med nogenlunde samme tilgang).
I denne spilbog har Charlie Schneider tilbragt en del nytænkning til genren. Han har valgt at bruge en enkelt 20-sidet terning til alle egenskabstjek, kampe, osv. Det giver en anden udfordring, fordi den matematiske sandsynlighed for at lykkes eller fejle ændrer sig væsentligt i forhold til anvendelsen af for eksempel to 6-sidede terninger.
Bogen indeholder et enormt faremoment og man kan derfor nemt gå i rædselspanik. Det er derfor udarbejdet et pointsystem til at holde styr på den kaotiske angst. Endvidere indgår et betydeligt persongalleri, hvor enkelte personer med gemene danske navne, der er mere eller mindre loyale, kan hjælpe dig igennem eventyret med kampen mod zombierne og at komme helskindet ud af byen.
Bogen har hele 610 afsnit og en del af bogen af opbygget, som det man i spilgenren ville kalde en ”sandkasse” eller ”open world”, hvor man gentagne gange kan gå tilbage til Centraltorvet (13, i midten af kortet). Dette medfører at bogen ikke bliver lineær, og man skal vælge med omhu for ikke at spilde tid.
På den baggrund er der tillagt et yderligere element, der handler om tidsbegrænsning og hvis du bevæger dig rundt i byen i for lang tid (du skal lægge tid til, hver gang du kommer tilbage til torvet) vil du ende dine dage som kulbriketter.