Stjerneskibet
Oversat fra Starship Traveller, 1989
Omslag og indre illustrationer af Peter Andrew Jones
Nummer 3 i Sværd og Trolddom fra Borgens Forlag 1985 (1. Udgave)
Oversat af Hans Rancke
På forsiden: Gladiatorkamp mod Dræberrobotten (i den danske udgave er robottens farve oversat fra “dark” til “sort”, så beskrivelsen passer ikke overens med forsiden).
Af Anders Have
Overblik
- Denne bog er den første science fiction historie i Sværd og Trolddom. Tankerne bliver i høj grad ledt hen på Star Trek og måske en smule på den danske science fiction tv-serie, som DR lavede dengang i firserne – “CRASH”.
- Atter en gang prøver Jackson sine mangfoldige ideer af og sætter igen nye grænser for, hvad man kan med en spilbog. Historien foregår i rummet i et ukendt univers, og er den første science fiction historie i Sværd og Trolddom (den eneste anden, som er oversat til dansk, er Oprørets planet)
Man spiller Kaptajnen på rumskibet Strejferen og leder en besætning på 6 mand. Det er et interessant tiltag at rulle egenskaber og kunne vælge skæbnen for andre personer end sig selv. og man føler sig dermed heller ikke mutters alene igennem eventyret.
Rumskibet også sine egne ”stats”, og der er flere forskellige forme for kampe: Mellem rumskibe, nævekamp eller med laserpistoler. Reglerne står inde i bogen i tre afsnit, og det er flere ændringer i forhold
til de tidligere bøger.
Handlingen er relativ simpel. Rumskibet er blevet suget ind i et sort hul og missionen går ud på at finde de koordinater, der er nødvendige, for at kunne komme hjem til Jorden igen.
Der er mange delte meninger om kvaliteten af Stjerneskibet og de fleste mener, at bogen er noget at råbe hurra for. Man rejser ”bare” rundt i det ukendte univers, hvor man støder på forskellige planeter eller andre rumskibe.
Andre udtrykker derimod at bogen er formidabelt godt skrevet, og at historien og atmosfæren er glimrende igennem de ”kun” 340 afsnit (bogen er ikke 400 som normalt).
Man siger derfor om denne bog, at enten hader man Stjerneskibet eller også synes man den er fantastik.
Stjerneskibet er temmelig indviklet at komme helskindet igennem, selvom man på den anden side kan gennemføre bogen på sølle 42 afsnit uden at skulle rulle en eneste terning. Det er netop et af Steve Jacksons gennemgående varemærker. Matematisk er bogen galaktisk nem, man skal ”bare” finde den ”perfekte” løsning.
Steve Jackson havde bemærket i bussen, at mange unge mennesker læste Troldmanden fra Ildbjerget eller Kaos-Borgen, men de brugte en snydeteknik, hvor de brugte fingrene som bogmærker mellem siderne. På denne måde kunne de overskue alle valgmulighederne og gå tilbage og vælge det ”rigtige” afsnit, hvis noget skulle gå galt.
Derfor besluttede Jackson at skabe en bog, der skulle gøres så indviklet og ikke-lineær, at det blev nærmest umuligt at kunne gøre brug af denne ”usportslige optræden” lidt à la ”Flid, fedt og snyd” (B&U fjernsyn fra startfirserne). Og ellers ville man sikkert være nødt til at anvende både fingre og tæer. Om Steve fik fuldført sin mission, kan man selv vurdere!